Monday, November 25, 2013

Vigtige point til B.K.Sorana i Elitedivisionen

Billardklubben Sorana´s hold i elitedivisionen har i wekeenden spillet dobbelt kamp med Højen Billard Club (stubbekøbing). Lørdag mødtes holdene i Sorø, og her vandt Sorana med 6-2. Eneste taber var Michael Schæffer, som var ”helt” væk, hvilket også kan ses på  gennemsnittet som blev  på 15.80 og en miniserie på 52. Derimod var der godt spille af Bertil Pedersen (66.66 og en serie på 184), Frank M. Jensen (133.33 og en serie på 468) samt Henrik Søndergaard (114.26 og en serie på 382). Sorana fik et holdgennemsnit på 73.08 imod Højen´s 57.48.

Søndag mødtes holdene så i Højens lokaler og her gentog resultatet sig, idet Sorana igen vandt 6-2, denne gang var det Bertil Pedersen der tabte (57.55 og en serie på 164). Michael Schæffer var helt ukendelg i sit spil, i hvert fald i forhold til kampen om lørdagen, og på godt og solidt spil vandt han, med et gennemsnit på 57.44 og en serie på 160. Der var også sejrer til Henrik Søndergaard (100.00 og en serie på 358) Frank M. Jensen (72.72 og en serie på 204). Holdgennemsnittene blev 69.47 til Sorana og 53.09 til Højen.

Holdet i 2.division har på hjemmebanen, noget skuffende, spillet 4-4 mod Vordingborg. Det var Jan Winther (35.39 serie 122)og Kenn Hansen (26.08 serie 132), der sejrede mens Kim Rasmussen og Jensen Hemmingsen begge skuffede fælt ved at tabe, med nogle gennemsnit der ligger langt under deres daglige standard. Serie 3 har vundet 8-0 over Høng og i old-boys handicap er Gert S. Andersen blevet toere og Keld Nielsen firere.


powered by sitecore