Thursday, October 02, 2014

Flot weekend for Michael Schæffer

Holdet i Elitedivisionen har i weekenden, på hjemmebanen i Sorø-Hallerne, mødt, henholdsvis B.K. Fluen (Århus) og Asaa B.K.
Lørdag var det Fluen der kom på besøg, og her var holdet fra Sorana, ramt af afbud fra førstemanden, Henrik Søndergaard p.gr.a. ferie( kom hjem natten til søndag). Det gav jo nogle rokeringer på holdet og Kim ”post” Rasmussen blev rykket op, fra 2.holdet. Holdet tabte 6 – 2, kun Michael Schæffer formodede at vinde, på rigtig flot billardspil, han opnåede et så flot gennemsnit som 66.66 og en serie på 226. Frank Jensen, Bertil Pedersen og Kim Rasmussen kunne ikke spille over deres årsgennemsnit, og måtte alle se sig slået. Sorana fik et holdgennemsnit på 48.00 imod Fluens 63.68.

Søndag var det så Asaa B.K. der kom på besøg, og til denne kamp kunne Sorana stille op i stærkeste opstilling, idet Henrik var hjemvendt fra ferien. Det lykkedes holdet at spille 4-4 på sejrer af Michael Schæffer og Henrik Søndergaard, med henholdsvis 66.66 og 266.66 i snit og serier på 240 og 440. Sorana fik et holdgennemsnit på 83.00 imod Asaa 69.00.

Holdet ligger nu i den tunge ende af tabellen, og skal have point i næste spillerunde, hvor holdet på udebane skal møde henholdsvis Vejby og Gilleleje


powered by sitecore