Sunday, October 14, 2018

Eliten vinder i Søborg

Efter en meget spændende billardweekend, hvor B.K.Sorana´s Elitehold har været i kamp. Lørdag i Søborg og søndag i Vejby. Lørdagens kamp blev som forventet vundet sikkert 8 – 0. Bedste Soranske spiller var Claus K. Hansen, med et snit på 266.66 og en serie på 528. Holdgennemsnittet blev på 100.00. Søndag var det så Vejby der tog imod B.K.Sorana, og her blev gjort kort proces fra hjemmeholdets side, idet de 4 kampe blev afviklet i kun samlet 12 indgange. Sorana fik en afklapsning på 8-0! Bedste spiller fra Sorana var Frank. M. Jensen med en serie på 368 og et snit på 186. Vejby satte klubrekord i holdgennemsnit med et snit på 266.66 imod Sorø´s 105.66. Næste runde er d. 27. okt. og 28.okt. hvor holdet skal til henholdsvis Søborg 1 og Gilleleje.

Serie 1: Har hjemme mødt Hvalsø, og det udmundede i remis nemlig 4-4 ved sejre af Peter Eisvang og Frank M. Rasmussen, sidste nævnte var holdets bedste med en serie på 174 og et gennemsnit på 23.52. Holdets næste kamp er på hjemme d. 28.okt. hvor Osted kommer på besøg.

Serie 3 har på udebane mødt Korsør og det blev som ventet en meget lige kamp. Inden kampen lå Sorana nr.1 i puljen og Korsør nr.3, med henholdsvis 4 og 3 point. Efter dagens kamp bytter de to plads, idet Korsør vinder kampen med 5-3. Mary Halskov Pedersen var bedst på holdet med et gennemsnit på 10.81 og en serie på 66. Brian Larsen spillede uafgjort. Næste kamp er på udebane d. 28.okt. i Sakskøbing

 


powered by sitecore