Saturday, November 24, 2018

Frank Mundt Jensen kom i klub 800

Eliteholdet har i weekenden spillet dobbelt kamp, mod Korsør BC. Lørdag spillede holdene i Sorø, og her trak Korsør det længste strå og vandt matchen med 5-3. Frank M. Jensen vinder og Allan Grønager spiller uafgjort. Claus Hansen lignede længe en vinder men blev indhentet og tabte sin kamp med 30 point. Henrik Søndergaard spillede en meget dårlig kamp og opnåede kun 32 i gennemsnit.

Søndag mødtes holdene så i Korsør BC. B.K.Sorana kom bedst fra start, og førte ved ”skiftet” med 4 – 0 på sejre af Frank M. Jensen (800,00 i snit serie 800) og Claus Hansen (266,66 i snit serie 442). Trods serier på henholdsvis 312 og 212 måtte Henrik Søndergaard og Allan Grønager se sig slået med henholdsvis 120 point og 106 point. Så resultatet blev 4-4 og en slutspilsplads rykkede lidt længere væk, men kan da nås endnu, med lidt held, hvor lodder og trisser peger den rigtige vej for Sorana. Med de 800 point i kun en indgang løste Frank Mundt Jensen adgangstegn til ”klub 800”.

FrankVedDM

Serie 1 har på hjemmebane tabt med 8-0 til topholdet fra Vallø. Alle de soranske spillere spillede under dagligt standard. Serie 3 kom hjem fra Vallø med en sejr på 6-2 og bevarede dermed førstepladsen i sin pulje!

Søren Madsen har spillet sig i regionsfinalen i kegler kl. E ved at blive to´ere i sin pulje som blev afviklet i Søborg.


powered by sitecore