Sunday, November 04, 2018

Michael Schæffer videre i Mesterrækken

Holdet i 1.division skulle søndag prøve kræfter mod holdet fra Ringsted Billard Club, og inden kampen lå holdene meget lige i rækken. Til søndagens kamp var Sorana ramt af et (sidste øjeblik afbud), idet Kim Rasmussen måtte melde fra p.gr.a. sygdom. Hvilket betød at Jan Winther måtte træde til på 1 div. holdet, og så måtte man hidkalde reserven Jens Hemmingsen, som erstatning for Jan Winther, på 3.div. holdet.

Begge rokeringer faldt godt ud idet begge spillere sejre i deres respektive kampe. Jan Winther, Frank Pedersen og en meget stærkt spillende Michael Schæffer (serie 342 snit 70.00) vandt alle tre deres kamp. Medens Bertil Petersen løb ind i en ”øretæve” i sin kamp. Holdet vandt dermed 6-2 over Ringsted. Næste runde er den 18 nov. ude mod Greve.

3.div. var storfavorit i hjemmekampen mod Skælskør og indfriede til fulde favoritfærdigheden og vandt kampen sikket med 8-0. Holdet indtager dermed førstepladsen i sin pulje. Og spiller næste runde ude mod Næstved 1. d.18.nov.

Serie 2 var på langfart nemlig en tur til Nakskov. Stig Dokkedahl og Kai Nikolaisen vandt medens der var nederlag til John Hansen og Jan Petersen (10.62)! Holdet ligger på tredje pladsen i puljen, og spiller næste runde d. 18.nov. hjemme mod Næstved.

Michael Schæffer er videre i kegler kl.M.! I kegler klasse D. er følgende Soranske spillere videre: Peter Eisvang og John Hansen som vinder af deres puljer! Mary Halskov og Jesper Andersen som to´ere i deres puljer. Næste runde er 1 dec. På lørdag d. 10 spiller eliten hjemme mod Asaa kl.13.00 og søndag kommer Frem Kolding hold 1 på besøg og det sker kl.10.00. samme tid søndag spiller serie 3 hjemme mod Stevns 1.

 


powered by sitecore