Sunday, October 07, 2018

Resultater fra B.K.Sorana

Bertil Petersen (63.63 serie på 300) var bedste mand på 1.divisionsholdet som i weekenden var en tur i Helsingør, og møde et af de udråbte tophold. Bertil Petersen var ene om at vinde, medens der var nederlag til: Frank Pedersen, Michael Schæffer og Kim Rasmussen, der blev opnået et holdgennemsnit på 55.50 imod hjemmeholdets 74.38. Holdets næste kamp bliver d.21. okt. hvor turen går til Korsør, og skal man med i topstriden, så er det en kamp som skal give pointudbytte til BK.Sorana.

3.div. Mødte på udebane BK. Keglen Høng, og kunne tage hjem med en sejrer på 6-2. Jan Winther kom ned på jorden igen efter sin sidste flotte holdkamp, men denne gang ville det ikke rigtig trille og heldet udeblev også, så derfor måtte Jan se sig slået, med et beskedent snit på 19.66. Derimod var det sejre til: Dan M. Jensen, Kenn Hansen og en meget flot spillende Casper Østergaard (29.41 i snit og en flot serie på 198). Holdet fik et gennemsnit på 19.72, og spiller næste kamp på udebane d. 21 okt. hvor holdet drager en smut til Sakskøbing.

Serie 2: Tog søndag imod Stevns BC. og via godt spil af hele holdet, måtte gæsterne rejse hjem med et nederlag på 7-1. John ”Knors” Hansen spillede uafgjort, hvorimod der var solide sejre til. Kai Nikolaisen, Stig Dokkedahl og Jan ”Albani” Petersen, sidstnævnte blev holdets bedste med 13.63 i snit og en serie på 46. Holdet er oversidder i næste runde og spiller derfor først næste kamp d.4 nov. hvor holdet skal på langfart da modstanderen er Nakskov.

Individuelt:

I Kegler Klasse M er: Bertel Petersen, Michael Schæffer og evt. også Frank Pedersen videre til tredje runde. I kegler Klasse D er Jesper Andersen, John ”Knors” Hansen og Mary Halskov Pedersen også klar til tredje runde. De to førstnævnte som puljevinder og Mary som to´ere i sin pulje! I kegler Klasse E er Søren Madsen også klar til næste runde som er ¼ finale om SM, og som skal afvikles i Sakskøbing d. 24. nov. og skal Søren videre skal han spille op til sit allerbedste før semifinale pladsen er i hus.


powered by sitecore